Der er dage, hvor dit barn siger: “Jeg kan ikke i dag.” Eller sætter sig på gulvet, bliver stille, græder eller nægter at komme ud ad døren.

Det kan føles som en alarm:“Hvad sker der nu? Hvorfor kan vi ikke bare komme videre?”

Men der ligger noget vigtigt i det:

Dit barn viser dig, at noget er svært.

Og det er faktisk sundt.

Mange børn skjuler deres ubehag i lang tid. De presser sig selv for at “passe ind”, eller fordi de ikke vil gøre nogen ked af det. Det slider dem — nogle gange i årevis.

Når dit barn ikke skjuler det, får du mulighed for at:

• se, hvad der foregår
• forstå, hvad der er svært
• støtte tidligere
• forebygge sammenbrud

Det betyder ikke, at du har gjort noget forkert. Det betyder, at dit barn stoler på, at du kan være den, der tager imod.

De fleste forældre gør allerede enormt meget for at forstå deres barn — og når barnet tør vise sin grænse, er det et tegn på, at relationen er stærk.

Så når dit barn en dag ikke kan overskue skolen, ikke kan overskue verden eller bare ikke kan mere…
så er det ikke nødvendigvis et tegn på, at alt er ved at gå galt.

Det er et tegn på, at dit barn mærker sig selv og giver dig besked. I situationen føles det ofte ikke som en succes, men mind dig selv om, at det netop er hvad det er. Det giver dig muligheden for at sœtte ind – skræk scenariet, og de findes i praksis i hobetal, er at du først finder ud af, hvor svœrt det var, når dit barn er voksent. Og så vil der være sket skade, alene i form af det kamœleon liv dit barn har følt sig nødsaget til at leve.

Dit barn fortæller dig noget enormt vœnsentlig, med det sprog der nu er muligt for barnet. Det kan være enormt frustrerende for det kan tage virkelig lang tid at opklare, hvad der konkret og specifikt er på spil – men det væsentligste skridt er taget: Dit barn har, i fuld tillid til at blive grebet af dig, vist dig, at en grœnse er nået.

At sige stop, “være umulig”, det er en vigtig færdighed – som hjælper mere på lang sigt end at holde det hele inde.