Nogle gange er det umuligt at forstå, hvad der presser et barn – især hvis barnet endnu ikke selv kan forklare det. Følelser, overbelastning, uro, overstimulering og stress kan være helt usynlige. Og en diffus oplevelse for barnet. Men kroppen skjuler det sjældent. Den siger det bare på et andet sprog.

Her kan et pulsur være et overraskende brugbart redskab.

Først en historie fra det virkelige liv 🙂

Min datter havde en halsinfektion og havde ikke spist i en del dage. Vores lœge sendte os på hospitalet. De fik ikke lov til så meget, men de fik tjekket puls – den lå på 125. Det gav selvfølgelig anledning til opmærksomhed (en normal hvilepuls for en 7-årig er typisk omkring 70–110, afhængigt af barn og situation).

Da sygeplejersken var gået, og vi sad og ventede på lœgen, satte jeg efter nogle minutter mit eget pulsur på min datters arm. Resultat: 85.

Samme barn. Samme dag, bare nogle få minutter senere. Men en helt anden kontekst, vi var alene bare mig og min datter. Det siger noget om, hvor voldsomt omgivelser, stemning og pres kan påvirke kroppen – uden at man kan se det.

Hvad kan et pulsur vise?

Hvis man – og det kan være svært i praksis – kan få et barn til at gå med et ur i skole eller børnehave, kan det nogle gange give:

• overraskende mønstre
• meget brugbare svar
• helt nye indsigter i, hvad der presser barnet

Det kan selvfølgelig også give ingenting, men de mulige fund opvejer ofte den lille indsats. Prisen for uret skal selvfølgelig med i betragtningen. Se efter gode tilbud på pulsure, og gå efter et ur som ikke er for stort, og som har mulighed for at man dagligt kan overføre/gemme data.

Hvordan gør man?

Det afhænger af, hvor godt et samarbejde man kan få i stand med skole eller børnehave – og hvor meget overskud man selv har.

Men i det store og hele kan et pulsur linkes til software, så man kan se på sin egen computer eller telefon, eller bare på selve uret, hvordan pulsen har været dagen igennem.

Hvis dit barn løber meget i frikvartererne, vil der naturligvis være helt naturlige peaks.
Men hvis du ser et peak midt i en helt almindelig dansktime, kan det være en anledning til nysgerrighed: “Hvad sker der her, siden mit barns krop reagerer så kraftigt?”

Skriv en besked på Aula, eller ring til læreren, hvis det er en mulighed, det kan være lettere at tale sammen – “Vi kan kan se, at ca. 20 minutter inde i timen i dag, skete der noget der stresser mit barn, kan du huske hvad i lavede der?”. 

I bedste fald kan man lave en aftale med lærerne, hvor man ser på om der opstår et mønster over nogle dage, eller en uges tid. Husk, at det ofte ikke er nødvendigt, at monitorere over lang tid, man vil tit opleve, at få de svar man har brug for, over kort tid. 

Nogle gange kan man også bruge det til at få en mistanke bekrœftet. Der kan være særlige begivenheder i skolen som presser dit barn mere, f.eks. udflugter, at tage bussen, skolefoto, at indgå i gruppearbejde,  idræt mv. Sidstnœvnte kan være drilsk da idræt – sport og bevægelse – jo netop giver højere puls, men hvis der er peaks i starten og slutningen af lektionen, kan det evt. hœnge sammen med omklædningssituationen. 

Hvad betyder høj puls egentlig?

Der er solid evidens for, at stress aktiverer det sympatiske nervesystem, som blandt andet øger puls, muskelspænding og vejrtrækning. Det er en helt normal biologisk reaktion – men det er også en reaktion, barnet ikke selv kan kontrollere eller nødvendigvis sætte ord på.

Et pulsur afslører det, man ikke kan se:
Hvornår barnet er presset – også når barnet forsøger at klare det uden at vise det.